mandag den 30. oktober 2017

Gode råd til ny bank for nyt firma


Jeg søgt at samle mine bedste råd, om hvordan du skaffer dig en ny forbankforbindelse i kort form:

1: Først kan vi konstatere:

  • Selskaber SKAL have erhvervskonto
  • Personlig virksomhed KAN bruge personlig konto, men CVR nummer SKAL tilknyttes som Nemkonto. Dette kan ikke gøres uden bankens godkendelse, da banken ellers kan nægte en at benytte kontoen
  • Banker må nægte at udstede erhvervskonti og nægte at tilknytte CVR til personlige konti. Der er kun krav om bankkonto til personligt brug.
  • 1/10 2017 kom henstilling fra erhvervsministerium og finans Damark til, at banker stiller konti til rådighed for nye CVR. Der er dog ikke forbud mod, at banker takker nej hvis de anser projektet for alt for risikofyldt og heller ikke andet om pris, end bankerne skal søge at prissætte rimeligt og endeligt, de må gerne stille en konto til rådighed med kun et hævekort (visa elektron f.eks.) og forbyde at webshop tilknytning til betalingsløsninger kan ske og forbyde til knytning til automatisk PBS betaling. Med andre ord, en konto der er meget lidt anvendelig, men dog en konto til f.eks. selskabskapitalen
2: Set ned bankens øjne:

Banker er forretninger som alle andre og skal tjene penge til aktionærerne OG det offentlige kræver generelt de skal polstre sig yderligere = have flere penge på kistebunden.

De har en vis skepsis overfor personer der vil drive virksomhed, uden selv at have hånden på bagepladen. Derfor er der ofte stor skepsis når 3 mand kommer og beder om konto til deres IVS stiftet med 33,3 øre hver, specielt hvis ingen af de tre har værdier som banken kan få sikkerhed i.

Banker takker generelt nej til alle der står i kreditorregister RKI, da disse personer allerede har beviste at de kan tabe en masse penge for andre og - deres økonomi  er langt mere uforudsigelig.

Banker har frygt for visse brancher, mere end andre, og stiller derfor ofte større sikkerhedskrav. Det kunne være alt fra ny Café til pornobutik, kiosk, import af varer der er kendt for mange kopivarer o.l.

Banker taber penge på erhvervskunder, selv uden at have bevilget lån. Ved cash-back (når en webshop kunde f.eks. returner varer og skal have pengene tilbage) så er det banken der skal betale kunden pengene, hvis ejeren har tømt sin konto løbende.

Tilmelder et firma moms til automatisk momsbetaling, så sker denne uden banken ser det først og trækker derfor let konto i minus.

Med et hvert almindeligt kreditkort kan enhver konto let trækkes over.

Banken tjener ikke på at du har lidt penge stående hos dem, tværtimod skal de betale nationalbanken for at have dine penge stående. De vil derfor langt hellere have kunder der er solidere og kan gives lån med rent.

Det koster derimod banken penge for hver konto de skal drive, til IT og til personale mm, og erhverv, der ofte har langt flere transaktioner end personlige konti, vil ofte koste mere end personlige konti.

Dertil kommer, at bankerne har meget store krav på sig til at lave en fuld hvidvask gennemgang af hele dit projekt, baggrunden for det, din økonomi og den fremtidige økonomi i firmaet. Bankerne har store personaleomkostninger på den konto.

3 Hvad gør man så for at få en konto?

Først og fremmest skal man gøre op med sig selv, om man mener at kunne skabe forståelse med økonomer og bankfolk, eller om man rent ud sagt, måske kører sur, når man synes der er for mange spørgsmål.
 
Er man i tvivl, så bør man enten se sig om i netværket efter nogen, som har gode bankkontakter og virker til at kunne klare en god kommunikation, eller - betale en bogholder/revisor for at gå med i banken.

Tag personlig kontakt - ikke bare en e-mail

Udarbejd en lille forretningsplan og et budget der kan vise hvad det er, du har for planer og, som banken kan blive del af.

Forklar tydeligt hvad du selv byder ind med, enten i form af penge, eller hvis du kan arbejde for dit projekt uden at skulle bruge løn i en periode. Banken gennemskuer let, hvis du siger du ikke behøver løn, for de vil forvente at komme til at kende din privatøkonomi,

Regn med, at du derfor skal starte i din egen personlige bank. Der får du langt lettest en ny erhvervskonto og får du nej, så skal du regne med, at du nok skal flytte det private med over til en anden bank.

Det  koster idag næsten altid penge at oprette en egentlig erhvervskonto eller få CVR nummer tilknyttet en personlig konto. 

Prisen svinger fra bank til bank, og der kan være studierabat eller rabat for "storkunder" osv, men regn med fra 1.500 kr til 5.000 kr for stiftelse og ofte mellem 250 kr og 300 kr per kvartal for drift af netbank/kreditkort. Tag en rolig forhandling om prisen.

4: Dette skal du regne med at have forbedret og have med til banken:

Kort beskrevet har vi hvidvaskloven som sætter minimum for det banken SKAL indhente oplysning om:

  • Sikker identifikation (ofte både kørekort og sygsikring) for samtlige ejere
  • Hvor kommer pengene fra? (ofte krav om personlig årsopgørelse fra skat mm)
  • Forstå formålet med kontoen (ofte forretningsplan)
  • Forstår omfanget med det forventede forbrug (oftest budget)
Bankerne kan ofte idag, hvis de får din tilladelse, indhente oplysninger om din privatøkonomi, løn oplysninger o.l. fra et system der hedder E-skat-data.

Jo mere forberedt du selv er og jo bedre materiale du kan give banken på forhånd, jo lettere er det at skabe det tillidsforhold som I skal leve godt med fremover.

5: Personlig hæftelse:

I personlig virksomhed der hæfter du jo automatisk personligt overfor banker og alle andre, men i selskabsform skal du som udgangspunkt forvente, at der vil være krav til at du (og evt. andre ejere) skal stille op som personlig sikkerhed. Det sker ved at underskrive en "selvskyldnerkaution"

Her går en del i baglås, idet de mener at de jo netop stifter selskab for at undgå personlig hæftelse, men så må man nok forstå at så vil banken jo heller ikke hæfte for noget.

Udgangspunktet må være, at siger man nej til selv at ville tage det ansvar, så får man et nej fra banken.

Banken vil mene, at når du står og siger, du IKKE kommer til at trække over og banken IKKE skal låne dig penge og banken IKKE har nogen risiko, ja så ville der jo heller aldrig være en risiko ejerne, ved at påtage sig den personlige risiko over for banken.

Eneste plausible forklaring på et nej set med bankens øjne vil jo være, at du jo faktisk godt ved der kan komme tab på det du nu beder banken stille op for.

KONKLUSION:

Langt de fleste der stifter firma får uden større problem en bankkonto. Det er relativt få, som af forskellige årsager løber ind i problemer, og ofte er en medvirkende årsag, at de går i baglås overfor banken på alt for tidligt et tidspunkt.

Lad være med fra start at se banken som en fjende. Du vil aldrig kunne forhandle godt med en fjende, og forholdet vil hurtigt fattes på samme måde på den anden side af skrivebordet.

Bankerne skal og bør stille erhvervskonti til rådighed - mod en rimelig pris, og desværre jo uden kreditkort og lukket af for betalingsløsninger, så konto alene kan indeholde firmaets penge og betalig alene kan ske ved bankoverførsler når konto er i plus.

Det flest får dog, mod det personlige ansvar i selvskyldnerkation eller personlig virksomhed, ret problemfrit en fuld erhvervskonto.

venlig hilsen John Hannover

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

søndag den 29. oktober 2017

TOP IVÆRKSÆTTERBØGER

Alle iværksættere bør se, om ikke en eller flere af disse bøger burde være på den absolutte ønskeliste, eller selv lade deres firma anskaffe dem til sig.

De er alle skrevet, så "begyndere" let hænger med, men samtidigt så også de mere rutinerede kan hente en masse nyttig information.

Alle bøgerne findes som e-bog eller som POD trykt udgave.
Bogen Grundbog for dig der vil være iværksætter findes endvidere i en ren e-pub udgave til alle boglæsere, tablets og smartphones, hvis det er det du foretrækker


Et klik på billedet vil føre dig til alle mine bøger hos Saxo.

Eller klik herunder for at gå til hver bog - for at se indholdsfortegnelse:







SELVSTÆNDIG



E-Pub formatet til alle boglæser, tablets og smart-phones -. dækker alt det en ny iværksætter skal vide - hele vejen rundt fra stiftelse, skat, moms, regnskab og alt det andet du skal vide, beskrevet så det er forståeligt for alle der vil igang som iværksættere,

torsdag den 17. august 2017

Vær ordentlig mod telefonsælgere

Jeg skal åbent erkende, at de fleste sælgere der kontakter mig som virksomhed, er spild af tid for mig.


Det ændrer bare intet ved, at jeg synes man skal være ordentlig mod alle mennesker og at jeg kan afslutte enhver samtale høfligt på under 20 sekunder.  Det kræver bare man lytter 10 sekunder og så venligt siger, "Jeg har ikke interesse desværre, ha en god dag videre" og så lægger stille på.

Der kan være nogen der taler længe og ikke er til at stoppe, men det ændrer jo ikke ved at man bare kan sige som foreslået.

Jeg forstår helt enkelt ikke den mentalitet nogen har med, at man skal være morsom OG ondskabsfuld over for en sælger. Jeg ser iværksættere, som sætter en ære i at fortælle andre hvor morsomme og nedværdigende de kan være overfor sådan en sælger.

Sælgerne, ofte ganske unge mennesker, udfører et helt lovligt arbejde, tjener penge til studie eller lidt erhvervserfaring. Det er da langt bedre end at hænge på gadehjørner mm.

Jeg forstår heller ikke, hvordan man kan mene, at det helt generelt skulle være forbudt B2B i erhvervslivet at ringe til hinanden? Jeg forstår SPAM regler for e-post, da man der med ET klik og brug af 5 minutter, kan spamme 100.000 brevkasser med noget ubrugeligt.

Skulle telefon også forbydes, så kun breve med posten (er vel ved at udgå) var måden vi erhvervsmæssigt måtte kontakte hinanden, så ville det koste hundredetusinder af arbejdspladser.
tt
Alle kan være enige om, at telefonsælgere skal være oplært til høflighed og til at tage et nej for et nej, men den der med at "VI" meget fornemme som har eget firma er så betydningsfulde, at vi ikke vil have nogen til at ringe, den finder jeg klart usympatisk.

Det kan tillægges, at telefonsælger er langt mest almindelige, når man har nyt CVR og ofte dør ganske meget ud på kort tid, hvorefter man næppe får en om måneden.

Kan man beskytte sig? Kun ganske lidt. CVR.DK har en reklamebeskyttelse man kan tilmelde firmaet MEN, den gælder kun, hvis de som ringer har trukket ens kontakt ud via CVR udtræk. Har man sit telefonnummer tilgængeligt på f.eks internettet i en hjemmeside eller på andet vis, så er der frit slag for at ringe.

Robinson listen gælder kun private og kun enkeltmandsvirksomheder hvis disse intet sted kan findes med et telefonnummer tilknyttet som virksomhed, igen på hjemmeside eller tilsvarende sted. Har man ikke det, og telefonnummeret kun findes som ens navns telefon i f.eks "De Gule Sider", så beskytter Robinson, men ikke så snart man har nummeret vist som firmatelefonnummer.

Beder du om at blive taget af deres ringelister og de ikke tager dig af, så er det næppe den der ringer der er et fjols, men det firma han arbejder for, og så er det ledelsen der, du skal lappe ud efter.

Dette er blot en lille opfordring til ikke at tage sig selv så pokkers højtideligt, men i stedet være venlig mod folk der ringer. Det kunne være din bror, søster, søn, datter pensionerede morfar, som har taget et ganske så hårdt og utaknemmeligt job.

Du overlever som nok et kald i ny og næ 😇

Venligs hilsen John Hannover

søndag den 23. april 2017

Rabat Bogens dag 23 4 2017

BOGENS DAG DEN 23 APRIL 2017  STORE RABATTER HOS SAXO - 20% AT SPARE

INTRODUKTION TIL REGNSKAB NEDSAT TIL 52 KRONER KLIK PÅ BILLEDET FOR LINK TIL KØB
Introduktion til REGNSKAB af John Hannover
STARTUP - IVÆRKSÆTTER BIBLEN MED ALT DU BEHØVER VIDE OM ALT FRA PERSONLIG VIRKSOMHED TIL SELSKABER FOR AT KOMME GODT IGANG NEDSAT 20%
Start-up af John Hannover
FRADRAG 2017 BOGEN MED ALLE DE VIGTIGE FRADRAG FOR FIRMAER SUPER KLART GENNEMGÅET
Fradrag af John Hannover
PERSONLIG VIRKSOMHED ALT OM PMV, ENKELTMANDS OG I/S 20% NEDSAT
Bog, paperback Personlig virksomhed - Enkeltmands & I/S af John Hannover
IVS ALT OM AT STIFTE OG DRIVE IVÆRKSÆTTERSELSKABER NEDSAT STORT
IVS  Iværksætterselskab
ApS ALT OM STIFTE OG DRIVE ANPARTSSELSKABER NEDSAT STORT
ApS af John Hannover

DE FLESTE PAPERBACKS OG HARD COVER ER OGSÅ NEDSAT IDAG

fredag den 17. februar 2017

Krigskorrespondance bog

Her kan min bog Krigskorrespondance købes.

 HARD COVER BOGEN


Den dækker en omfattende krigskorrespondance mellem en jødisk flygtningefamilie, der i al hast må forlade Danmark, og 2 helt små børn, og flygte til Sverige, og kvindes ikke jødiske morfar og mormor, som bliver tilbage. Bogen er knyttet sammen med personlige beskrivelser af en lang række hændelser under 2. verdenskrig for familien på flugt, og familien i Danmark.
                             Billedet er ved klik link til køb af Hardcover bogen
Billedet er ved klik link til køb af e-bog til tablet, iPad og computer

Der findes ganske meget materiale, om jødernes flugt fra Danmark til Sverige under 2. verdenskrig.

Der findes dog ikke så meget dokumenteret brevveksling, mellem jødiske familier der var flygtet, og tilbageværende familie og venner i Danmark.

Mine forældre, en hel-jødisk far og en ikke jødisk mor, måtte i 1943 flygte over hals og hoved til Sverige. De var lige blevet forældre til min storesøster Lone og havde derudover min bror Bent på lige 3 år.

Mormor og morfar måtte træde til, og overtage ansvaret for de to børn. Alle rådede til, at det ville være alt for farligt at tage dem med over sundet, og at det ville være langt sikrere, at være i mormor og morfars varetægt.

Morfar ydede under krigen en stor indsats overfor rigtigt mange jødiske flygtninge, og deres bolig og værdier herhjemme.

Jeg har haft tilgang til min morfars omfattende arkiv med mere end 170 breve, lovlige som illegale, mellem mor og far i Sverige og mormor/morfar i Danmark. Denne fantastiske brevveksling viser de fantastiske vanskeligheder en sådan flugt bød på.

Den dokumenterer de følelser der har været på begge sider af sådan en flugt, men også dagligdagen i både Danmark og Sverige, men smalhals, risiko og savn, men også et liv der skulle leves.

Jeg har derfor valgt, at samle de væsentligste dele af materialet, som original klip fra korrespondancen, og fyldt ud med de historier, jeg via familien har kunne få tilgang til.
Dette er nu udgivet en henholdsvis en E-bog og en Hardcover bog.

På basis af denne korrespondance og de personlige beretninger, synes jeg læseren får et helt unikt indblik i både forholdene i Sverige for flygtninge, og i hvorledes en dansk morforældre familie hjalp, ikke bare sine elskede i Sverige, men også i det tyste hjalp mange andre jøder og andre, der var forfulgt af besættelsesmagten.

Mor var 23 år gammel, far var 39 år. De havde været gift i 5 år, og levede et lykkeligt liv i Hellerup da krigen vendte helt op og ned på deres liv.

I begyndelsen af krigen havde de danske jøder haft det fredeligt i forhold til jøderne i mange andre tysk okkuperede lande.

Den danske regering havde valgt en samarbejdspolitik med besættelsesmagten. Det beskyttede givet på en række områder de danske jøder.

I 1942 havde tyskerne sat dr. Werner Best i spidsen for kontrollen af Danmark som rigsbefuldmægtiget.

Werner Best havde en grusom fortid. I krigens første år, havde han en meget stor skyld i deportationen af mange jøder fra Paris til Auschwitz. I Paris kom Best dog i konflikt med andre Nazi ledere i Tyskland og Frankrig og fra sent i 1942, blev Best overflyttet som ansvarlig for område Danmark.

Samarbejdspolitikken var vigtig for tyskerne, og de havde på det tidspunkt mere end problemer nok på en lang række fronter, så udgangspunktet var, at så længe danskerne opførte sig ordentlig, så ville man ikke provokere det danske samfund mere end nødvendigt var.

Under sig havde Best den tyske skibsfarts attache G F Duckwitz. Duckwitz var meget langt fra nogen fan af Hitler, og var faktisk, uden at blive afsløret, lidt involveret i attentatet mod Hitler i 1944.

Den danske samarbejdspolitik brød sammen, da regeringen valgte at træde tilbage i august 1943, og fra det tidspunkt blev vilkårene for de danske jøder hurtigt forringet.

Duckwitz skulle vise sig, at blive en væsentlig brik i redningen af de danske Jøder. Han vidste fra tidligt i september 1943, at de danske jøder snart ville blive interveneret. Duckwitz informerede Hans Hedtoft, som omg. informerede såvel kongehuset som det jødiske samfund.

Herfra gik det stærkt med at informere jøderne bredt om den kommende fare. Overrabbiner Marcus Melchior sagde direkte i sin tale i synagogen ved Rosh Hashanah den 29. september, at han måtte råde alle jøder til at holde sig borte fra hjemmet, og i stedet omgående søge i skjul og videre til Sverige.

Korrespondancen mellem i hovedsagen morfar, og mor og far beskriver, hvorledes informationen om den store fare nåede frem til mor og far, bl.a. via den danske dronning der ringede direkte til familien.

Hele flugten, via skjul hos venner, søgning efter både over sundet, er vel dokumenteret i min bog.

Enhver kan forestille sig, hvorledes det må have været, for en 23 årig kvinde, der netop havde født en lille datter og derudover havde drengen, min bror Bent på 3 år, at skulle flygte fra børnene.

Mors dagbog, som er i min besiddelse, er gengivet i små klip og viser desperationen og de overvejelser mor havde lige inden flugten.

Min bror Bent kunne relativt hurtigt bringes over til Sverige, og korrespondancen dokumenterer morfars arbejde med at få Bent over, men også bekymringen over, at det kun kunne ske gennem en udrejsetilladelse, som skulle komme fra det tyske hovedkvarter i Dagmarhus. Underhånds undersøgelser blev gennemført via politi og morfars bekendte.  Der var folk i Dagmarhus, som kunne betroes sådanne spørgsmål, ude det var nødvendigt, at Bents navn blev nævnt. Gode folk helt ind i Dagmarhus, der ikke ønskede at deltage i jødeforfølgelse.

Da tilladelsen endeligt kom, kom den så sent, at det næsten var umuligt at få indrejsetilladelse for ham til Sverige.

Her måtte farmor, som var i Sverige som flygtning, udnytte sit venskab med den svenske udenrigsminister, og en sen fredag ringe til det svenske udenrigsministerium.

Udenrigsministeren ringede til den svenske ambassade i København, og beordrede denne til at åbne i weekenden, og udstede udrejsetilladelse til Bent. Bent kom over til Helsingør fra mørklagte Helsingør til flot oplyste Helsingborg med den aller sidste natfærge, fulgt i hånden af en venlig betjent der tog med på overfarten.

På havnen i Helsingborg, havde mor gået rundt hele dagen ved hver en færge. Det var ikke muligt at sige hvilken færge Bent kom over med, og blev han ikke hentet, så var han blevet sendt retur.

Min søster Lone blev på fødeklinikken i fulde 6 mdr. efter fødslen og mors og fars flugt.

Det var efter råd fra fødeklinikken og husets børnelæge m.fl. og morfar mente det var mest rigtigt at følge disse råd. Først da Lone var ca 6 mdr turde man sende Lone hjem til mormor og morfar, der under mine forældres flugt, boede i deres hus.

Her var Lone fra hun var 6 mdr til hun var ca 1,5 år gammel, og mor og far endeligt kunne vende hjem.

I de færreste breve kunne man skrive navne eller andet åbent, så korrespondancen viser, hvorledes man måtte bruge koder i stil med: "dersom vi skal afgøre sagen - så svar " håber onkel Christian har det godt, Hvis I vil afgøre det alene, svar "Inger havde sin sin røde kjole på i mandags" og dersom i xxx

Brevene viser hele arbejdet med at få Bent sikkert over, men også som nævnt dagligdagen.

Der sendes pakker over sundet, i det omfang det er muligt. I begyndelsen beder mor og far om så simple ting som lidt æbler fra haven. Der manglende helt enkelt penge til mad. Siden bliver tingene mere økonomisk tålelige i Sverige, da far arbejder, men så viser brevene, at der var varemangel i Danmark.

Morfar vil godt have tilsendt en brugt jakke, og mormor gerne et brugt korset, trods det er lidt for stort. "det kan vel altid syes ind"

I Sverige indretter mor og far og Bent sig så godt de kan under flugten. En hverdag så langt fra den de kendte inden.

Hjemme i Danmark havde morfar fået fuldmagt til at administrere ikke bare far og mors midler, men også andre flygtninges midler. Morfar tømmer lejligheder for god kunst, og bytter den ud med sine egne billeder. Han beskriver det i sin krigsdagbog som, at han flyttede den gode kunst fra lejlighederne til sin egen lejlighed, og erstattede den med sin egen "ringere kunst". At der har været en forskel ses af, at han måtte forhøje sin forsikringssum med 50.000 kr i anledningen.

Morfar ansøgte om understøttelse fra Danmark til flere af flygtninge familierne i Sverige, og holdt via mange kanaler, disse orienteret om deres muligheder.

På cykel kørte han rundt til mange flygtninge adresser, og byttede jødiske navneskilte og andet ud med danskklingende efternavne.

Morfar var ikke som sådan en illegal frihedskæmper, men han er optaget i "Frihedsmuseets database" under beskrivelsen "flugthjælp - Skjulte jødiske børn og varetog flygtede jøders interesser".

Det er naturligvis en ganske stærk personlig bog, med direkte korrespondance mellem familiemedlemmerne, men samtidigt er korrespondancen så unik og beskrivende, at jeg synes den skal være til rådighed for en bredere kreds.

Skulle nogen være interesseret i at læse meget mere fra hele denne korrespondance, og langt flere konkrete episoder fra såvel Danmark som Sverige, så findes bogen både som E-bog og som hardcover fysik bog på www.krigskorrespondance.johnhannover.com

Hele korrespondancen er givet til Jødisk Museum, som har indscannet den. Den ligger under j.nr. JDK207B67 hvis nogen har interesse.


Krigskorrespondance

Der findes ganske meget materiale, om jødernes flugt fra Danmark til Sverige under 2. verdenskrig.

Der findes dog ikke så meget dokumenteret brevveksling, mellem jødiske familier der var flygtet, og tilbageværende familie og venner i Danmark.

Mine forældre, en hel-jødisk far og en ikke jødisk mor, måtte i 1943 flygte over hals og hoved til Sverige. De var lige blevet forældre til min storesøster Lone og havde derudover min bror Bent på lige 3 år.

Mormor og morfar måtte træde til, og overtage ansvaret for de to børn. Alle rådede til, at det ville være alt for farligt at tage dem med over sundet, og at det ville være langt sikrere, at være i mormor og morfars varetægt.

Morfar ydede under krigen en stor indsats overfor rigtigt mange jødiske flygtninge, og deres bolig og værdier herhjemme.

Jeg har haft tilgang til min morfars omfattende arkiv med mere end 170 breve, lovlige som illegale, mellem mor og far i Sverige og mormor/morfar i Danmark. Denne fantastiske brevveksling viser de fantastiske vanskeligheder en sådan flugt bød på.

Den dokumenterer de følelser der har været på begge sider af sådan en flugt, men også dagligdagen i både Danmark og Sverige, smalhals, risiko og savn, men også et liv der skulle leves.

Jeg har derfor valgt, at samle de væsentligste dele af materialet, som original klip fra korrespondancen, og fyldt ud med de historier, jeg via familien har kunne få tilgang til.
Dette er nu udgivet henholdsvis i en E-bog og en Hardcover bog.

På basis af denne korrespondance og de personlige beretninger, synes jeg læseren får et helt unikt indblik i både forholdene i Sverige for flygtninge, og i hvorledes en danske morforældre hjalp, ikke bare deres flygtede familie i Sverige, men også i det tyste hjalp mange andre jøder og andre, der var forfulgt af besættelsesmagten.

Mor var 23 år gammel, far var 39 år. De havde været gift i 5 år, og levede et lykkeligt liv i Hellerup da krigen vendte helt op og ned på deres liv.

I begyndelsen af krigen havde de danske jøder haft det fredeligt i forhold til jøderne i mange andre tysk okkuperede lande.

Den danske regering havde valgt en samarbejdspolitik med besættelsesmagten. Det beskyttede givet på en række områder de danske jøder.

I 1942 havde tyskerne sat dr. Werner Best i spidsen for kontrollen af Danmark som rigsbefuldmægtiget.

Werner Best havde en grusom fortid. I krigens første år, havde han en meget stor skyld i deportationen af mange jøder fra Paris til Auschwitz. I Paris kom Best dog i konflikt med andre Nazi ledere i Tyskland og Frankrig og fra sent i 1942, blev Best overflyttet som ansvarlig for område Danmark.

Samarbejdspolitikken var vigtig for tyskerne, og de havde på det tidspunkt mere end problemer nok på en lang række fronter, så udgangspunktet var, at så længe danskerne opførte sig ordentlig, så ville man ikke provokere det danske samfund mere end nødvendigt var.

Under sig havde Best den tyske skibsfarts attache G F Duckwitz. Duckwitz var meget langt fra nogen fan af Hitler, og var faktisk, uden at blive afsløret, lidt involveret i attentatet mod Hitler i 1944.

Den danske samarbejdspolitik brød sammen, da regeringen valgte at træde tilbage i august 1943, og fra det tidspunkt blev vilkårene for de danske jøder hurtigt forringet.

Duckwitz skulle vise sig, at blive en væsentlig brik i redningen af de danske Jøder. Han vidste fra tidligt i september 1943, at de danske jøder snart ville blive interveneret. Duckwitz informerede Hans Hedtoft, som omg. informerede såvel kongehuset som det jødiske samfund.

Herfra gik det stærkt med at informere jøderne bredt om den kommende fare. Overrabbiner Marcus Melchior sagde direkte i sin tale i synagogen ved Rosh Hashanah den 29. september, at han måtte råde alle jøder til at holde sig borte fra hjemmet, og i stedet omgående søge i skjul og videre til Sverige.

Korrespondancen mellem i hovedsagen morfar, og mor og far beskriver, hvorledes informationen om den store fare nåede frem til mor og far, bl.a. via den danske dronning der ringede direkte til familien.

Hele flugten, via skjul hos venner, søgning efter både over sundet, er vel dokumenteret i min bog.

Enhver kan forestille sig, hvorledes det må have været, for en 23 årig kvinde, der netop havde født en lille datter og derudover havde drengen, min bror Bent på 3 år, at skulle flygte fra børnene.

Mors dagbog, som er i min besiddelse, er gengivet i små klip og viser desperationen og de overvejelser mor havde lige inden flugten.

Min bror Bent kunne relativt hurtigt bringes over til Sverige, og korrespondancen dokumenterer morfars arbejde med at få Bent over, men også bekymringen over, at det kun kunne ske gennem en udrejsetilladelse, som skulle komme fra det tyske hovedkvarter i Dagmarhus. Underhånds undersøgelser blev gennemført via politi og morfars bekendte.  Der var folk i Dagmarhus, som kunne betroes sådanne spørgsmål, ude det var nødvendigt, at Bents navn blev nævnt. Gode folk helt ind i Dagmarhus, der ikke ønskede at deltage i jødeforfølgelse.

Da tilladelsen endeligt kom, kom den så sent, at det næsten var umuligt at få indrejsetilladelse for ham til Sverige.

Her måtte farmor, som var i Sverige som flygtning, udnytte sit venskab med den svenske udenrigsminister, og en sen fredag ringe til det svenske udenrigsministerium.

Udenrigsministeren ringede til den svenske ambassade i København, og beordrede denne til at åbne i weekenden, og udstede udrejsetilladelse til Bent. Bent kom over fra mørklagte Helsingør til flot oplyste Helsingborg med den absolut sidste natfærge, fulgt i hånden af en venlig betjent der tog med på overfarten.

På havnen i Helsingborg, havde mor gået rundt hele dagen ved hver en færge. Det var ikke muligt at sige hvilken færge Bent kom over med, og blev han ikke hentet, så var han blevet sendt retur.

Min søster Lone blev på fødeklinikken i fulde 6 mdr. efter fødslen og mors og fars flugt.

Det var efter råd fra fødeklinikken og husets børnelæge m.fl. og morfar mente det var mest rigtigt at følge disse råd. Først da Lone var ca 6 mdr turde man sende Lone hjem til mormor og morfar, der under mine forældres flugt, boede i deres hus.

Her var Lone fra hun var 6 mdr til hun var ca 1,5 år gammel, og mor og far endeligt kunne vende hjem.

I de færreste breve kunne man skrive navne eller andet åbent, så korrespondancen viser, hvorledes man måtte bruge koder i stil med: "dersom vi skal afgøre sagen - så svar " håber onkel Christian har det godt, Hvis I vil afgøre det alene, svar "Inger havde sin røde kjole på i mandags" og dersom i xxx

Brevene viser hele arbejdet med at få Bent sikkert over, men også som nævnt dagligdagen.

Der sendes pakker over sundet, i det omfang det er muligt. I begyndelsen beder mor og far om så simple ting som lidt æbler fra haven. Der manglende helt enkelt penge til mad. Siden bliver tingene mere økonomisk tålelige i Sverige, da far arbejder, men så viser brevene, at der var varemangel i Danmark.

Morfar vil godt have tilsendt en brugt jakke, og mormor gerne et brugt korset, trods det er lidt for stort. "det kan vel altid syes ind"

I Sverige indretter mor og far og Bent sig så godt de kan under flugten. En hverdag så langt fra den de kendte inden.

Hjemme i Danmark havde morfar fået fuldmagt til at administrere ikke bare far og mors midler, men også andre flygtninges midler. Morfar tømmer lejligheder for god kunst, og bytter den ud med sine egne billeder. Han beskriver det i sin krigsdagbog som, at han flyttede den gode kunst fra lejlighederne til sin egen lejlighed, og erstattede den med sin egen "ringere kunst". At der har været en forskel ses af, at han måtte forhøje sin forsikringssum med 50.000 kr i anledningen.

Morfar ansøgte om understøttelse fra Danmark til flere af flygtninge familierne i Sverige, og holdt via mange kanaler, disse orienteret om deres muligheder.

På cykel kørte han rundt til mange flygtninge adresser, og byttede jødiske navneskilte og andet ud med danskklingende efternavne.

Morfar var ikke som sådan en illegal frihedskæmper, men han er optaget i "Frihedsmuseets database" under beskrivelsen "flugthjælp - Skjulte jødiske børn og varetog flygtede jøders interesser".

Det er naturligvis en ganske stærk personlig bog, med direkte korrespondance mellem familiemedlemmerne, men samtidigt er korrespondancen så unik og beskrivende, at jeg synes den skal være til rådighed for en bredere kreds.

Hele korrespondancen er givet til Jødisk Museum, som har indscannet den. Den ligger under j.nr. JDK207B67 hvis nogen har interesse.

Skulle nogen være interesseret i at læse meget mere fra hele denne korrespondance, og langt flere konkrete episoder fra såvel Danmark som Sverige, så findes bogen både som E-bog og som hardcover fysik bog på krigskorresponcance.johnhannover.com

Bogen bør også kunne bestilles i almindelig boghandel under ISBN 9788740930689 og fra biblioteket.